Quiz om virkningsmekanismer

ACE-hæmmere · Lisinopril: Hæmmer det angiotensinkonverterende enzym, blokerer omdannelsen af angiotensin I til angiotensin II og hæmmer renin-angiotensin-aldosteron-systemet.

Angiotensin II-receptorblokkere · Losartan: Losartan og dets aktive metabolit blokerer angiotensin II’s karkontraherende og aldosteronudskillende virkninger ved dets receptor.

Betablokkere · Metoprolol: Beta-1-selektiv (kardioselektiv) adrenerg receptorblokker uden egen sympatomimetisk aktivitet; blokerer også beta-2 ved højere niveauer.

Calciumantagonister af dihydropyridintypen · Amlodipin: Calciumantagonist af dihydropyridintypen, som hæmmer indstrømningen af calciumioner gennem cellemembranen til den glatte karmuskulatur og hjertemusklen.

HMG-CoA-reduktasehæmmere · Atorvastatin: Hæmmer selektivt og kompetitivt HMG-CoA-reduktase, et nøgleenzym i kolesterolsyntesen. I dyremodeller bidrager et øget antal LDL-receptorer i leveren også til optagelse og nedbrydning af LDL.

Protonpumpehæmmere · Omeprazol: Substitueret benzimidazol, som hæmmer H+/K+-ATPase (protonpumpen) i mavesækkens parietalcelle og dermed blokerer det sidste trin i syresekretionen.

Selektive serotoningenoptagelseshæmmere · Sertralin: Forstærker serotonerg aktivitet i centralnervesystemet ved at hæmme neuronernes genoptagelse af serotonin (5-HT).

Serotonin- og noradrenalingenoptagelseshæmmere · Duloxetin: Den præcise mekanisme er ukendt; det menes at forstærke serotonerg og noradrenerg aktivitet i centralnervesystemet.

Benzodiazepiner · Alprazolam: Binder til benzodiazepinstedet på GABA-A-receptorer og forstærker GABA-medieret synaptisk hæmning.

SGLT2-hæmmere · Empagliflozin: Hæmmer renalt SGLT2, mindsker genoptagelsen af glukose og øger glukoseudskillelsen i urinen; mindsker også natriumgenoptagelsen og øger tilførslen af natrium til distale tubulus.

DPP-4-hæmmere · Sitagliptin: DPP-4-hæmmer, som menes at virke ved at forsinke inaktiveringen af inkretiner. Den øger og forlænger niveauerne af aktivt GLP-1 og GIP, som påvirker insulin og glukagon glukoseafhængigt.

GLP-1-receptoragonister · Semaglutid: GLP-1-analog, som selektivt binder til og aktiverer GLP-1-receptoren; binding til albumin giver en lang halveringstid.

Insuliner · Insulin glargin: Regulerer glukosemetabolismen: stimulerer perifer glukoseoptagelse i muskler og fedtvæv og hæmmer glukoseproduktionen i leveren.

5-HT1B/1D-receptoragonister · Sumatriptan: Antages at virke ved migræne gennem 5-HT1B/1D-agonisme på intrakranielle kar og trigeminale sensoriske nerver, hvilket medfører kraniel karkontraktion og nedsat frigivelse af proinflammatoriske neuropeptider.

Direkte faktor Xa-hæmmere · Apixaban: Hæmmer selektivt frit og koagelbundet faktor Xa samt protrombinase, uafhængigt af antitrombin III; mindsker dannelsen af trombin.

Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler · Ibuprofen: Har smertestillende, febernedsættende og antiinflammatoriske virkninger. Den valgte produktinformation angiver, at mekanismen ikke er fuldt forstået og kan involvere hæmning af prostaglandinsyntesen.

Fluorquinolonantibiotika · Ciprofloxacin: Hæmmer bakteriel DNA-gyrase (topoisomerase II) og topoisomerase IV og forstyrrer dermed processer, der er nødvendige for replikation og vedligeholdelse af bakterielt DNA.

Penicillinantibiotika · Amoxicillin: Forstyrrer dannelsen af bakteriernes cellevæg og dræber følsomme mikroorganismer, mens de formerer sig aktivt.

Cefalosporinantibiotika · Cefalexin: Forstyrrer syntesen af bakteriers cellevæg og har dermed en baktericid virkning mod følsomme mikroorganismer.

Makrolidantibiotika · Azithromycin: Binder til bakteriernes ribosomale 50S-underenhed og afbryder proteinsyntesen.

Loop-diuretika · Furosemid: Hæmmer reabsorptionen af natrium og klorid i Henles slynge samt i de proksimale og distale tubuli.

Thiazider og thiazidlignende diuretika · Hydrochlorthiazid: Påvirker genoptagelsen af elektrolytter i nyrernes distale tubuli og øger udskillelsen af natrium og klorid. Den valgte produktinformation angiver, at mekanismen bag den blodtrykssænkende virkning er ukendt.

Opioide analgetika · Oxycodon: Fuld opioidagonist med relativ selektivitet for my-receptoren og analgetisk virkning. Selvom der ikke er en fastlagt loftseffekt for analgesi, begrænses dosis af respiratoriske og centralnervøse bivirkninger.

Antimuskarine blæremidler · Oxybutynin: Afslapper blærens glatte muskulatur ved en direkte spasmolytisk virkning og ved at hæmme acetylcholins muskarine virkning.

Alfa-1-receptorblokkere · Tamsulosin: Blokerer alfa-1-adrenoceptorer med selektivitet for receptorer i menneskets prostata. Afslapning af glat muskulatur i prostata og blærehals forbedrer urinstrømmen og symptomerne ved benign prostatahyperplasi.

P2Y12-hæmmende trombocythæmmere · Clopidogrel: Prodrug; den aktive metabolit binder irreversibelt til trombocytternes P2Y12-receptorer for ADP og hæmmer deres aktivering og aggregation.

5-alfa-reduktasehæmmere · Finasterid: Kompetitiv, specifik hæmmer af type II-5-alfa-reduktase, som blokerer omdannelsen af testosteron til DHT.

Dopaminreceptoragonister · Ropinirol: Non-ergolin dopaminagonist, der menes at virke ved at stimulere D2-receptorer i nucleus caudatus og putamen.